Vil du gerne optimere din hjemmeside, så den får mere trafik, og du derigennem kan øge dit salg? Ved at målrette dine landingssider til din kundegruppe så er du godt stillet.
Der er sket meget inden for SEO feltet (Search Engine Optimization/søgemaskineoptimering) over for de sidste par år.
Søgemaskiner er blevet så smarte, at de har lært at genkende vores sprog og vores intentioner for vores søgning, med det formål at kunne levere det bedste resultat. I dette blogpost vil vi fortælle om, hvordan du laver den perfekte landingsside for dine brugere, som finder vej gennem søgemaskinerne.
Hvad er en landingsside
Når du eksempelvis foretager en Googlesøgning, så får du præsenteret en liste med søgeresultater, som viser specifikke sider fra udvalgte hjemmesider, som Google vurderer er relevante i forhold til din søgning. De sider, du klikker dig ind på fra denne søgning, er de “sider, du lander på” – heraf navnet landingssider. Alle sider på en hjemmeside (forside, produktside, kontaktside etc.) kan potentielt set være landingssider.
Landingssider og online markedsføring
Når man taler om landingssider i markedsføringsøjemed, så taler man oftest om sider, som er specielt opbygget til at være landingssider. Disse sider er meget handlingsfokuserede og indeholder derfor call-to-action elementer (CTA), siderne er søgemaskineoptimerede til bestemte formål (SEO), og de er ofte brugt i forbindelse med online annoncering (SEM). Det er denne form for landingssider, vi vil fokusere på her.
En landingsside skal både være optimeret til søgemaskiner som fx Google for at øge chancen for at tiltrække organisk hjemmesidetrafik, og samtidig være opbygget på en måde, så den sikrer en god brugeroplevelse. Det skal være nemt for de besøgende at udføre den handling, du ønsker. Hvad end det handler om at købe produkter fra din webshop, tilmelde sig dit nyhedsbrev, downloade en fil eller afgive kontaktoplysninger, så vil landingssiden bidrage til at skabe “leads”.
Landingssider øger dit salg
Landingssider bidrager som nævnt til at skabe leads, der kan øge dit salg. Landingssider er derfor ofte brugt til eksempelvis Google Adskampagner. Med disse kampagner leder man besøgende hen til en specifik landingsside frem for andre mindre optimeret sider på hjemmesiden. På den måde øges chancen for, at ens besøgende udfører lige den handling, du ønsker, så du får noget for dine kampagnepenge.
Husk: Sidens besøgende vil hurtigt forlade siden, hvis de ikke forstår, hvad den handler om. Der bør aldrig være tunge tekster på en landingsside. Du kan med fordel bruge overskrifter og punktopstilling, for at den besøgende hurtigt kan forstå siden.
Det kan være en stor mundfuld selv at gå i gang med et SEO projekt, men det er en rigtig god indsats for en lang række virksomheder, da det hjælper din hjemmeside og virksomhed med at realisere jeres fuld potentiale.
I Atenzo arbejder et vores digitale marketingteam meget målrettet med SEO og SEM for at optimere vores kunder hjemmesider, webshops m.m. Vi har mange års erfaring og den nyeste viden inden for søgemaskineoptimering. Vi kan derfor hjælpe dig, hvad end det drejer sig om søgeordsanalyse, tekstforfatning, hjemmesideoptimering m.m.