Google ads, der henter kunder

Vi sætter din søgeannoncering op, måler på hvert klik og flytter budgettet derhen, hvor det giver salg. Fra søgning til ordre.

Google ads

Den hurtigste kanal, og den nemmeste at spilde penge på

Google Ads rammer folk, der allerede leder efter det, du sælger. Derfor er søgeannoncering typisk den hurtigste vej fra investering til omsætning, og også den nemmeste at spilde penge på. Forskellen ligger ikke i budgettets størrelse, men i hvor præcist du ved, hvilke søgninger der bliver til kunder.

Der bliver færre klik at kæmpe om, og de er mere værd. AI Overviews besvarer de brede spørgsmål direkte i Google, så de søgninger, der stadig fører til et klik, ligger tættere på et køb. Søgeannoncering er stedet, hvor du stadig kan købe dig plads foran dem. 

Vi starter i forretningen, ikke i kontoen. Hvad koster en kunde at få hjem, hvad må den koste, og hvilke søgninger fører faktisk derhen. Når de tal er på plads, er resten struktur, tekst og disciplin. Kampagnen er midlet, målet er din vækst. 

Intention før volumen. Vi går efter de søgninger, der ender i en ordre, ikke dem, der fylder mest i rapporten. 

Data du kan handle på. Konverteringer måles i GA4 og Google Ads, så budgettet flyttes på tal og ikke på fornemmelser. 

Hele rejsen tæller. Annoncen skaffer klikket. Landingssiden, tilbuddet og opfølgningen afgør, om det bliver til en kunde.  

Skalering handler om, hvad kontoen kan bære. Vi udvider, når prisen pr. konvertering holder på det nuværende niveau, og tager så næste lag: flere søgeord, nye produktområder, Shopping, remarketing eller nabolande. Strukturen bygges, så et nyt produkt eller marked kan lægges ind uden at rive resten ned. Væksten kommer i lag, ikke i spring. 

Sådan kommer vi i gang:

Gennemgang og mål

Vi kigger konto, tal og forretning igennem: hvad koster en kunde i dag, hvad må den koste, og hvor ligger pengene lige nu. Du får en gennemgang af, hvad der virker, hvad der ikke gør, og hvad vi vil ændre først.

Struktur og måling

Vi bygger kontostrukturen op om søgeintention og sætter målingen på plads i Google Tag Manager og GA4. Du godkender kampagneopdeling, søgeord og budget, før noget går live. 

Annoncer og landingssider

Vi skriver annoncerne og gennemgår siderne, de peger på. Du ser teksterne, inden de bliver publiceret, og vi aftaler, hvilke sider der skal ændres, så flere af klikkene bliver til henvendelser. 

Drift og næste skridt

Kampagnerne kører, og vi justerer bud, søgeord og annoncer på tallene. Du får et dashboard, du kan åbne når som helst, og en fast gennemgang, hvor vi fortæller, hvad vi gør ved det, vi har set. 

Medarbejder sætter hovedtelefonerne på ved skrivebordet, før arbejdet med Google Ads går i gang

Nicolai Brusgaard

Head of Digital Marketing
Services

Søgeordsanalyse, annoncer og landingssider i samme plan

Kontostruktur og søgeord
Vi bygger kampagner, annoncegrupper og søgeord op, så hver søgning møder den rigtige annonce og den rigtige side. Negative søgeord luger ud i det, du ikke vil betale for. 

Annoncetekster og udvidelser
Responsive søgeannoncer, sitelinks, callouts og strukturerede uddrag, skrevet så de matcher søgningen og din tone. Du får annoncer, de rigtige klikker på. 

Shopping og Performance Max
Vi styrer produktfeedet i Google Merchant Center og deler Performance Max op efter dækningsbidrag. Dine bedste varer får plads, og resten trækker ikke budgettet skævt.

Budstrategier og budget
Vi vælger budstrategi efter, hvad kontoen kan levere data til, og justerer efter sæson og kapacitet. Du bruger pengene, når købelysten er der.  

Landingssider og CRO
Klikket er betalt, når brugeren lander. Vi tester overskrifter, formularer og flow i WordPress eller din platform, så flere af de besøgende bliver til henvendelser. 

Landingssider og CRO
Klikket er halvdelen af opgaven. Vi bygger og tester de sider, annoncerne sender folk til, så flere af de besøgende, du betaler for, bliver til henvendelser og ordrer.Landingssider og CRO

Konverteringssporing
Vi sætter målingen op i Google Tag Manager og GA4, gerne server-side, og kobler salg fra dit CRM tilbage til kontoen. Så ved du, hvilke søgeord der giver omsætning, ikke bare klik. 

Rapportering, du kan bruge
Et Looker Studio-dashboard med de tal, der flytter noget: pris pr. konvertering, andel af søgninger og omsætning pr. kampagne. Plus en gennemgang, hvor vi siger, hvad vi gør ved det.

Vi tager annoncerne, tallene bag dem og siderne, de peger på. Du får ét team, der kender hele kæden fra søgning til konvertering, og ét sted at spørge, når noget skal ændres. 

Medarbejder sidder i en vindueskarm og arbejder på en bærbar computer
Testimonials

DET SIGER VORES KUNDER

“Tidligere måtte vi annullere 3-4 procent af vores ordrer, fordi de bestilte varer reelt var udsolgt, men det undgår vi nu. Løsningen har virkelig forenklet vores hus, og vi er da stolte af, at folk i branchen roser vores website og kalder det for det mest tilgængelige og funktionelle website i branchen”

Henrik PedersenGA-Import A/S

“Løsningen er lavet for at effektivisere, og det fungerer fremragende. Vi slipper for en masse manuelle processer. Før brugte vi op til 70 minutter på administration af et kursus med 30 deltagere – nu bruger vi 10-15 minutter. Da vores systemer er integrerede, slipper vi også for en masse manuelle indtastninger i ERP-systemet og den risiko for fejl, der ligger i det. Det har givet en kæmpe effektiviseringsgevinst”

Mette KingodDanske Vandværker

“Vi ville netop ikke ligne de andre, og set med vores branches øjne er det et meget innovativt og kreativt site, og i den proces har Twentyfour i den grad hjulpet os. Blandt andet ved at råde os til at vælge et scrollsite i stedet for det traditionelle format”

Katrine SylvesterNJORD Lawfirm

“Det var dyrt at trykke og tog alt i alt 4 måneder at lave. Så inden vi fik det sendt ud, var en del af varerne allerede udsolgt eller udgået. Det gav os heller ikke mulighed for at præsentere de nyheder, der kom til i løbet af året, for vores kunder”

Anders Vendelbo ChristensenF&H of Scandinavia

“Og det er da også endt med, at hele partnerkredsen er blevet rigtig glade for resultatet.”

Sara V. L. StendevadJøp, Ove & Myrthu CPH

“De er gode til at strukturere og estimere opgaverne, så man ved, hvad man har at forholde sig til. Det skal tit gå stærkt, og selv om vi ikke er deres største kunde, så forventer vi, at der bliver taget hurtigt hånd om det, når vi siger, at det er kritisk – og det bliver der”

Claus BermannLederne

“Før kunne vi se hvilke søgeord, der gav leads, men nu kan vi følge dem gennem hele processen, så vi også kan se hvilke søgeord, der giver medlemmer i sidste ende. Tag for eksempel et ord som ’advokathjælp’. Det gav os en masse leads, men med det nye system kunne vi konstatere, at nærmest ingen af dem blev til medlemmer. Det var folk, der var på udkig efter gratis advokathjælp og ikke ønskede at være medlem. Nu kan vi fjerne de ineffektive søgeord og bruge både vores annoncekroner og vores phoneres tid mere effektivt”

Claus BermannLederne

“Det har givet markant vækst i forretningen. I løbet af de første 6 måneder er vi vækstet med 40 procent. Der er mere end 1.000 håndværkere tilknyttet og 40-50.000 besøgende om måneden nu. Vi har blandt andet lagt vægt på at gøre websitet så brugervenligt som muligt, og der har Twentyfour været en vigtig samarbejdspartner i forhold til at nå i mål.”

Kasper HvidHåndværker.dk

“Vi er meget tilfredse med det nye system, som Twentyfour har udviklet. Det gør mange af vores processer meget nemmere.”

Jan LundSlagter Lund

“I forbindelse med opstarten af min virksomhed Treschow Advokatfirma, har Simple Agency Group været en uvurderlig samarbejdspartner. Fra day one har samarbejdet været exceptionelt. De har på rekordtid hjulpet med at skabe alt det, der skulle til indenfor IT og Web, så jeg kunne være up and running fra dag ét.

I den forbindelse har de leveret en professionel, effektiv og værdifuld proces fra start til slut. Jeg kan varmt anbefale dem til alle, der har brug for kompetente IT-løsninger. Derfor er de også stadig med på min og min virksomheds rejse.”

Helene TreschowTreschow Advokatfirma

“Vi har i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og Foreningen for Yngre Onkologer haft et fantastisk godt samarbejde med Lægeweb omkring sammenlægning og udvikling af vores nye hjemmeside ONKOLOGI.DK. Vi oplevede top-professionel vejledning i både stort og småt, og i særdeleshed i de mange valg, der skule træffes i processen, lige fra valg af design, logo, udvikling af forside-video samt alt det tekniske behind-the-lines. Lægeweb har en god forståelse for, hvad vi som lægefaglige selskaber har brug for, ligesom der er stor lydhørhed overfor de ønsker vi havde til den nye hjemmeside. Stor anbefaling herfra.”

DSKODansk Selskab for Klinisk Onkologi

“Jeg har kæmpet med min hjemmeside i næsten 6 mdr. og INGEN andre eksperter har kunnet hjælpe med at løse udfordringen, udover Christian. Faktisk tog det ham blot 5 min at gennemskue, hvad udfordringen skyldes og hvad læsningen på dette kunne være. Udover et meget kompetent møde i tlf, oplevede jeg også et stærkt nærvær, idet Christian tog sig tid til at forklare og fortælle, så jeg fik forståelse for, hvad der var på spil. Jeg er utrolig glad for at jeg tog kontakt til webpedel og jeg er ikke i tvivl om, hvem jeg tager kontakt til fremadrettet ved nye udfordringer med min hjemmeside. TAK for et meget kompetent og nærværende møde!”

Arta Jelliqi

“Christian v. LægeWeb var, fra første uforpligtende samtale til færdig hjemmeside, oprigtigt interesseret i mine ønsker for min praksis og fik hurtigt forståelsen af hvor jeg ville hen. Vi kom hurtigt i gang, og holdt flere online designmøder undervejs. Christian var under helt forløbet tilgængelig og svarede hurtigt tilbage. Top professionel tilgang og webdesign, med stor forståelse for grafik, farver, content mm. Det hele spiller, og jeg har fået utrolig mange meget begejstrede tilbagemeldinger på min nye hjemmeside. I er velkomne til at tjekke min hjemmeside ud, så I selv kan få syn for sagen på Vogel Terapi.”

Charlotte BøjesVogel Terapi

“Det har en været en rigtig god oplevelse at få designet en ny hjemmeside til Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Vi har indtryk af, at Lægeweb har stor ekspertise og erfaring med at skabe hjemmesider til lægefaglige selskaber – processen har været hurtig strømlinet og resultatet uovertruffent!”

Samuel AzuzDansk Selskab for Klinisk Farmakologi

“Ruben Instituttets samarbejde med Webpedel startede med en meget god snak med ejeren Christian, der både gav sig god tid og oprigtigt var interesseret i vores projekt og den opgave der lå forude med udvikling af hjemmesiden. Vi har hele tiden haft en rigtig god sparring og da Ruben Instituttet endelig besluttede sig for at gå i gang, gik der ganske kort tid før vi havde de første udkast. Da det var en stor investering, at lave denne hjemmeside var det MEGET rart, at vi på intet tidspunkt følte os under pres. Vi havde og har stadig en god og frugtbar dialog. Designeren fra Webpedel har lavet nogle flotte udkast og fangede hurtigt det vi ønskede. Det efterfølgende samarbejde har været upåklageligt også selv om Ruben Instituttet i starten kontaktede Webpedel mange gange. Efterfølgende har Webpedel været behjælpelig med mange andre funktioner hvis det var knyttet til vore hjemmeside. Ruben Instituttet kan varmt anbefale Webpedel”

Erik LassenRuben Instituttet

“Vi har for nylig fået udviklet en ny hjemmeside af Webpedel, og vi er ekstremt tilfredse med resultatet. Hele processen har været professionel og effektiv.

Kommunikation og forståelse: Teamet hos Webpedel har været meget opmærksomme på vores behov og ønsker. Christian, deres direktør, var særligt god til at forstå vores krav og leverede en hjemmeside, der opfyldte vores forventninger i første forsøg.

Design og brugervenlighed: Den nye hjemmeside er både æstetisk tiltalende og nem at navigere. Designet er moderne, og funktionaliteten er fremragende.

Klarhed og priser: Webpedel er meget åbne omkring deres arbejdsbetingelser og priser. Der er ingen skjulte aftaler eller uventede ekstraomkostninger, hvilket har givet os stor tryghed gennem hele projektet.

Support og opfølgning: Efter lanceringen har Webpedel fortsat med at yde fantastisk support. De har hurtigt håndteret de få spørgsmål og justeringer, vi har haft, hvilket har gjort hele oplevelsen endnu bedre.”

Gummifugen

“Vi (dansk fertilitetsselskab) har benyttet Webpedel, de sidste mange år til at drifte vores hjemmeside, og i starten af 2024 har Webpedel stået for lancering af vores nye hjemmeside, med optimeret design og funktioner. Vi har i den forbindelse været yderst tilfreds med det produkt og den service Webpedel har ydet. De har gennem processen været meget professionelle, lyttende og effektive. Vi kan varmt anbefale dem til andre.”

Janni JeppesenDansk Fertilitetsselskab

“Vi brugte Webpedel til udvikling og design af Ekstern CFO's hjemmeside, og får desuden hjælp til løbende opdateringer af hjemmesidens backend såvel som frontend. Vi modtager altid god rådgivning og lynhurtig support, så vi ser frem til vores forsatte samarbejde!”

Louise GravgaardEkstern CFO

“Meget flot resultat! Fra første kontakt til Laegeweb har der været en god konstruktiv dialog i processen omkring udvikling og design af klinikkens hjemmeside. Tog lidt længere tid en ventet, men resultat var værd at vente på. Kan kun anbefale virksomheden.”

Signe

“Vi fik flyttet en hjemmeside til vores nye domæne vaeksaktier.dk. Her oplevede vi først og fremmest at Christian er meget serviceminded, og sørger for at forklare processerne, give opdateringer, søger viden ift. præcist hvad vi ønsker mv.. Derudover blev arbejdet udført gennem en weekend, som sådan set lå en uge før den første aftalte dato for overflytningen, da vi efterspurgte, om det var en mulighed at rykke tidshorisonten lidt frem. Vi er ovenud tilfredse med Christian og Webpedel, der har gjort sig fortjent til vores varmeste anbefalinger!”

Mikkelvaeksaktier.dk

“Samarbejdet med Lægeweb var smidigt og hele vejen igennem konstruktiv. Selvom vores egen bestyrelse ikke altid kunne overholde aftalte tidsplaner i processen, udvidste Christian og hans medarbejdere stor fleksibilitet. Vi modtog en god, effektiv rådgivning med gode forslag, og oplevede samtidig, at der blev lyttet til vores ønsker og input. Vi kan kun anbefale Lægeweb til andre videnskabelige selskaber.”

Andreas Schröder

“Foreningen har i flere år arbejdet sammen med Webpedel senest i forbindelse med udformning af ny hjemmeside. Christian og Asbjørn er i forløbet kommet med relevante input samtidig med, at de har været åbne for de ønsker og behov foreningen har. Hjemmesiden fremstår nu funktionel, brugervenlig samt oplysende om nyheder og arrangementer. Samarbejdet fungerer yderst tilfredsstillende, og ændringer/tilføjelser rettes fra dag til dag. En varm anbefaling herfra. Lise Reimers Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom”

Lise ReimersLandsforeningen for Prader-Willi Syndrom

“Vi har brugt Simple Digital til udvikling af vores app til styring af vores parkeringsanlæg og services. Igennem de seneste år, har vi lanceret flere nye releases, og hver gang har Simple været en værdifuld sparringspartner og leverandør. Jeg kan varmt anbefale dem som udviklingshus – og deres kompetencer ligger i den høje ende af skalaen.”

Crown Carpark Malaga

“Vi er rigtig glade for vores samarbejde med Simple Digital. Til dagligt varetager de hhv. vores drift og videreudvikling af webshoppen, samt projektstyring og markedsføring. Vi oplever Simple Digital som en samarbejdspartner, der tager ansvar og virkelig interesserer sig for vores forretning og engagerer sig i vores succes. De holder en tæt løbende dialog med os, og tilpasser strategien i takt med vores betydelig vækst og målsætninger.”

Ashkan Sairafianpour

“Tak til Simple Digital, for ny hjemmeside, og høj kvalitet af support, som altid udføres til højeste score. Vi er super tilfredse, og føler vi altid er en vigtig kunde. Vores nye hjemmeside, som er integreret med vores lager og ordresystem, løfter vores salg i en travl hverdag. TN Værktøjsslibnnig”

Jesper M SchrøderTN Værktøjsslibning

“Jeg er rigtig glad for Simple digital. Jeg har været kunde i flere år med både website og markedsføring på Google. I er altid søde at tale med og jeg kan mærke at jeres marketing virker. Min SEO går rigtig godt, så jeg anbefaler jer også til andre. Hilsen Tølløse lager og opbevaring”

Tølløse Lager og Opbevaring

“Vi er glade for vores hjemmeside vi har fået lavet af Simple Digital! God service – og deres support er hurtig når man har brug for hjælp. Vi har været kunde i 6 år – og kan vamt anbefale dem til andre virksomheder.”

Faxe Byggeservice ApS

“Kan virkelig anbefale Simple Digital, hvis man skal ha lavet en ny hjemmeside eller andre Digitale løsninger. Yders prof, dygtige og kompetente løsninger. Bare vi kunne give 6 stjerner. Kæmpe anbefalinger fra De Midt-sjællandske Landevejskroer”

De Midt-sjællandske Landevejskroer

“Morskaberne.dk har gennem årene modtaget virkelig god og kompetent vejledning i alle tilfælde vi haft brug Simple Digitals ydelser. Kan varmt anbefales!”

Gerth BerthelsenMorskaberne.dk

“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Simple Digital i forbindelse med udviklingen af vores nye hjemmeside, og jeg kan ikke andet end at give dem de bedste anbefalinger. Fra start til slut har deres team været både professionelle og imødekommende.

Kvalitet af arbejdet: Hjemmesiden er blevet designet med stor opmærksomhed på detaljerne. Designet er elegant, brugervenligt og lever op til alle vores krav og ønsker. Deres forståelse for moderne webdesign og funktionalitet er virkelig imponerende.

Kommunikation: Deres kommunikation har været fremragende. Jeg har altid følt mig godt informeret om projektets fremdrift, og de har været hurtige til at besvare mine spørgsmål. Deres evne til at lytte og tilpasse sig vores behov har gjort hele processen meget smidig.

Tidsramme: Projektet blev færdiggjort til tiden, uden at der blev gået på kompromis med kvaliteten. De er virkelig effektive, og det har været en stor lettelse at vide, at vi kunne stole på dem til at overholde deadlines.

Support: Efter lanceringen af hjemmesiden har Simple digital fortsat været der for os. De tilbyder hurtig og professionel support, hvilket gør det trygt at vide, at vi ikke står alene, hvis der opstår problemer.

Alt i alt har min oplevelse med Simple Digital været enestående. Jeg kan varmt anbefale dem til alle, der har brug for professionel webudvikling og design.”

Ole Madsen

Tre konti, tre forskellige opgaver

  • Udvikling

Lotto, Danske Spil

Teknologier
Facebook, SSL, WordPress, Hosting
  • Udvikling

Modeblogprisen, Miinto

Teknologier
WordPress, Responsive, jQuery, Javascript, Google+
Tid
21 dage
Kode
123151 Linjer
Ansvar
Bo Møller
  • Udvikling

RedHavet kampagne

Teknologier
HTML, CSS, JavaScript
Paid search

Hvad kendetegner professionel
Google Ads-indsats i 2026?

Medarbejder arbejder på den bærbare med post-its, mens en kollega peger på skærmen

Datafundamentet først

Google Ads byder på baggrund af de konverteringer, du fodrer systemet med. Er målingen upræcis, byder algoritmen forkert, uanset hvor godt kampagnen er sat op. Derfor starter vi i Google Tag Manager, GA4 og server-side tracking, og med at definere, hvad der overhovedet tæller som en konvertering. Enhanced Conversions og offline-konverteringer kobler de rigtige salg tilbage til de rigtige søgeord. 

Medarbejder holder Simple Digital plakaten op med benene strakt ud på skrivebordet

Fra klik til handling

Annoncen kan ikke redde en side, der ikke svarer på søgningen. Vi matcher landingssiden til søgeintentionen, holder indlæsningstiden nede og fjerner de trin, der koster henvendelser. Google måler sidens oplevelse gennem Core Web Vitals, og brugerne stemmer med tommelfingeren. En hurtigere side sænker prisen pr. konvertering to gange, gennem kvalitetsscoren og gennem færre frafald. 

Medarbejder med brun kasket står smilende ved mødebordet på kontoret

Synlighed i søgninger og AI

Søgeresultatet fyldes af AI Overviews, og Google har åbnet for annoncer i AI-svarene og for AI Max i søgekampagnerne. Det giver flere brede, sproglige søgninger og færre eksakte match. Vi arbejder med søgetermrapporter og negative søgeord tættere end før, så automatikken får plads uden at bruge budgettet på ren nysgerrighed. 

Medarbejder står smilende i det mørkeblå kontor, hvor Google Ads kampagnerne styres

Samtykke og data

Uden korrekt samtykke mister du data, og uden data byder Google i blinde. Consent Mode v2 er et krav for at bruge remarketing og målgruppedata i EU, og cookiebanneret skal leve op til GDPR. Vi sætter det op, så samtykke registreres korrekt, og konverteringerne modelleres, når brugeren siger nej tak. 

Ofte
stillede
spørgsmål

Det afhænger af to ting: dit annoncebudget til Google og vores honorar for arbejdet. Annoncebudgettet sætter vi ud fra, hvor mange der søger på dine ydelser, og hvad en kunde må koste at få hjem. Honoraret aftaler vi, når vi ved, hvor stor en konto der skal drives. Du får begge dele på skrift, før vi går i gang. 

De første klik kommer inden for et døgn efter godkendelse. Reelle konklusioner kræver data, og typisk går der seks til otte uger, før budstrategierne har nok konverteringer at lære af. Derfor lover vi ikke resultater i uge et. Vi viser i stedet, hvad der sker undervejs, og hvad vi ændrer på baggrund af det. 

Ja. Du beholder kontoen og historikken, og vi får adgang. Vi starter med en gennemgang af struktur, søgetermer og måling og laver en plan for, hvad der bliver bygget om, og hvad der bliver liggende. Historikken er værd at tage med, den har Google allerede lært af. 

Ja. Vi starter med en gennemgang af kontoen: struktur, søgetermer, konverteringsopsætning og hvad der historisk har leveret. Historikken er værd at beholde, så vi bygger om indefra og bevarer det, der virker. Du får gennemgangen skriftligt, før vi ændrer noget. 

Begge dele, hvis budgettet rækker. Google Ads giver trafik fra dag ét og fortæller dig hurtigt, hvilke søgeord der bliver til kunder. SEO tager længere tid og bliver billigere over tid. Vi bruger data fra annoncerne til at prioritere, hvad SEO-indsatsen skal gå efter, så de to ting trækker samme vej. 

Opsætning, annoncetekster, søgeordsarbejde, budjusteringer, konverteringssporing og rapportering. Vi kigger også på de landingssider, annoncerne peger på, for klikket er først noget værd, når siden lukker. Større ændringer aftaler vi med dig, og du kan altid se i kontoen, hvad vi har lavet. 

Du får et Looker Studio-dashboard med pris pr. konvertering, omsætning og andel af de relevante søgninger. Vi kobler så vidt muligt salget i dit CRM eller din webshop tilbage til det søgeord, der startede det. Så handler samtalen om kroner, ikke om klik. 

Så stopper vi, og du får det hele med: kontoen, målingen, strukturen og historikken. Vi ejer ikke din annoncekonto, og vi låser ikke dine data inde hos os. Resultatet skal holde os i opgaven, ikke aftalen. 


Får du det optimale ud af din Google Ads-konto? 

Vi kigger kontoen igennem og siger, hvad vi ser: Søgetermer du betaler for uden grund, kampagnestruktur, budstrategi, konverteringssporing, Consent Mode v2 og de landingssider, annoncerne peger på. Du får en prioriteret liste over, hvad der er værd at rette først, og hvad det betyder for prisen pr. kunde. Ring, så tager vi den derfra. 

Jeg er interesseret i at høre mere om:
Telefon