Hjemmeside udvikling i den rigtige rækkefølge

Vi forstår din forretning, tegner løsningen og bygger den. Indsigt, design, kode, i den rækkefølge, og drift når siden er live. 

Hjemmeside  

Det første håndtryk foregår på skærmen

For de fleste af dine kunder er hjemmesiden det første møde med din virksomhed. Den svarer på spørgsmål, skaber tillid og laver interesse om til henvendelser, længe før nogen løfter telefonen. Gør den ikke sit arbejde, taber du kunder, du aldrig hører om. 

Og så skal siden ligne jer. Alt for mange hjemmesider findes kun, fordi de skal findes. Vi bygger sjælen i din forretning ind i den: er jeres stil varm og hjemmestrikket, får siden det. Er den skarp og teknisk, får den det. Kunderne kan mærke forskel på en side, der er jeres, og en, der kunne være hvem som helst. 

Hos Simple Digital behandler vi hjemmesiden som det, den er: et forretningskritisk aktiv med stort potentiale.

Vi starter altid med jeres mål. Skal I have flere leads? Sælge mere? Styrke brandet? Derefter bygger vi den tekniske løsning, strukturen og indholdet, der leverer på målet.

Det betyder konkret:

Forretning før designet

Vi ser på marked, søgeadfærd og dine tal, før den første streg bliver tegnet. 

Teknik er fundamentet

Hastighed, mobil og teknisk SEO ligger i konstruktionen, så der aldrig skal lappes bagefter. 

Henvendelser, der kan tælles

Tracking og events fra lanceringen, så du kan se, hvad siden henter hjem, og hvor det kommer fra. 

To kolleger arbejder side om side i en sofa med bærbar computer og notesblok

Frederik Fonnesbech-Wulff

Digital Marketing & Communications Consultant

Lukas Brøndel

Senior frontend developer
Services

Alle fag på samme opgave

Strategi, design, tekst, kode og drift er hver sit fag, og hos os arbejder de på samme opgave fra dag ét. Du har én kontakt, og beslutninger skal ikke gennem tre lag. 

Nye hjemmesider
Design og udvikling på WordPress, Webflow eller Umbraco, valgt efter opgaven. Bygget så dit eget team selv kan rette indhold bagefter.

Redesign og ombygning
Vi bygger videre på den side, du har, når fundamentet holder, og bygger nyt, når det koster mindre end at lappe.

Tekst og indhold
Struktur og tekster skrevet ud fra søgeadfærd og de spørgsmål, dine kunder faktisk stiller. Indhold og design bliver til sammen. 

Landingssider og kampagnesider
Skal siden tage imod kampagnetrafik, bygger vi landingpages oven på samme fundament, med budskab og formular rettet mod ét mål.

Teknisk SEO og AI-læsbarhed
Semantisk HTML, schema markup og hastighed bygget ind fra start, så siden kan findes i både Google og AI-søgninger. 

Tracking og måling
GA4, Consent Mode v2 og server-side tracking sat op fra lanceringen, så henvendelser kan tælles og føres tilbage til deres kilde. 

Drift, hosting og support
Vores egen IT-afdeling overvåger, opdaterer og tager backup, så siden bliver ved med at levere efter go-live.

Vi er et fuldt digitalt hus. Det betyder, at design, udvikling, drift og markedsføring taler sammen fra start, i stedet for at ligge hos tre forskellige leverandører.

Medarbejder tager noter ved skrivebordet med kode på den bærbare og en buet skærm
Testimonials

DET SIGER VORES KUNDER

“Tidligere måtte vi annullere 3-4 procent af vores ordrer, fordi de bestilte varer reelt var udsolgt, men det undgår vi nu. Løsningen har virkelig forenklet vores hus, og vi er da stolte af, at folk i branchen roser vores website og kalder det for det mest tilgængelige og funktionelle website i branchen”

Henrik PedersenGA-Import A/S

“Løsningen er lavet for at effektivisere, og det fungerer fremragende. Vi slipper for en masse manuelle processer. Før brugte vi op til 70 minutter på administration af et kursus med 30 deltagere – nu bruger vi 10-15 minutter. Da vores systemer er integrerede, slipper vi også for en masse manuelle indtastninger i ERP-systemet og den risiko for fejl, der ligger i det. Det har givet en kæmpe effektiviseringsgevinst”

Mette KingodDanske Vandværker

“Vi ville netop ikke ligne de andre, og set med vores branches øjne er det et meget innovativt og kreativt site, og i den proces har Twentyfour i den grad hjulpet os. Blandt andet ved at råde os til at vælge et scrollsite i stedet for det traditionelle format”

Katrine SylvesterNJORD Lawfirm

“Det var dyrt at trykke og tog alt i alt 4 måneder at lave. Så inden vi fik det sendt ud, var en del af varerne allerede udsolgt eller udgået. Det gav os heller ikke mulighed for at præsentere de nyheder, der kom til i løbet af året, for vores kunder”

Anders Vendelbo ChristensenF&H of Scandinavia

“Og det er da også endt med, at hele partnerkredsen er blevet rigtig glade for resultatet.”

Sara V. L. StendevadJøp, Ove & Myrthu CPH

“De er gode til at strukturere og estimere opgaverne, så man ved, hvad man har at forholde sig til. Det skal tit gå stærkt, og selv om vi ikke er deres største kunde, så forventer vi, at der bliver taget hurtigt hånd om det, når vi siger, at det er kritisk – og det bliver der”

Claus BermannLederne

“Før kunne vi se hvilke søgeord, der gav leads, men nu kan vi følge dem gennem hele processen, så vi også kan se hvilke søgeord, der giver medlemmer i sidste ende. Tag for eksempel et ord som ’advokathjælp’. Det gav os en masse leads, men med det nye system kunne vi konstatere, at nærmest ingen af dem blev til medlemmer. Det var folk, der var på udkig efter gratis advokathjælp og ikke ønskede at være medlem. Nu kan vi fjerne de ineffektive søgeord og bruge både vores annoncekroner og vores phoneres tid mere effektivt”

Claus BermannLederne

“Det har givet markant vækst i forretningen. I løbet af de første 6 måneder er vi vækstet med 40 procent. Der er mere end 1.000 håndværkere tilknyttet og 40-50.000 besøgende om måneden nu. Vi har blandt andet lagt vægt på at gøre websitet så brugervenligt som muligt, og der har Twentyfour været en vigtig samarbejdspartner i forhold til at nå i mål.”

Kasper HvidHåndværker.dk

“Vi er meget tilfredse med det nye system, som Twentyfour har udviklet. Det gør mange af vores processer meget nemmere.”

Jan LundSlagter Lund

“I forbindelse med opstarten af min virksomhed Treschow Advokatfirma, har Simple Agency Group været en uvurderlig samarbejdspartner. Fra day one har samarbejdet været exceptionelt. De har på rekordtid hjulpet med at skabe alt det, der skulle til indenfor IT og Web, så jeg kunne være up and running fra dag ét.

I den forbindelse har de leveret en professionel, effektiv og værdifuld proces fra start til slut. Jeg kan varmt anbefale dem til alle, der har brug for kompetente IT-løsninger. Derfor er de også stadig med på min og min virksomheds rejse.”

Helene TreschowTreschow Advokatfirma

“Vi har i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og Foreningen for Yngre Onkologer haft et fantastisk godt samarbejde med Lægeweb omkring sammenlægning og udvikling af vores nye hjemmeside ONKOLOGI.DK. Vi oplevede top-professionel vejledning i både stort og småt, og i særdeleshed i de mange valg, der skule træffes i processen, lige fra valg af design, logo, udvikling af forside-video samt alt det tekniske behind-the-lines. Lægeweb har en god forståelse for, hvad vi som lægefaglige selskaber har brug for, ligesom der er stor lydhørhed overfor de ønsker vi havde til den nye hjemmeside. Stor anbefaling herfra.”

DSKODansk Selskab for Klinisk Onkologi

“Jeg har kæmpet med min hjemmeside i næsten 6 mdr. og INGEN andre eksperter har kunnet hjælpe med at løse udfordringen, udover Christian. Faktisk tog det ham blot 5 min at gennemskue, hvad udfordringen skyldes og hvad læsningen på dette kunne være. Udover et meget kompetent møde i tlf, oplevede jeg også et stærkt nærvær, idet Christian tog sig tid til at forklare og fortælle, så jeg fik forståelse for, hvad der var på spil. Jeg er utrolig glad for at jeg tog kontakt til webpedel og jeg er ikke i tvivl om, hvem jeg tager kontakt til fremadrettet ved nye udfordringer med min hjemmeside. TAK for et meget kompetent og nærværende møde!”

Arta Jelliqi

“Christian v. LægeWeb var, fra første uforpligtende samtale til færdig hjemmeside, oprigtigt interesseret i mine ønsker for min praksis og fik hurtigt forståelsen af hvor jeg ville hen. Vi kom hurtigt i gang, og holdt flere online designmøder undervejs. Christian var under helt forløbet tilgængelig og svarede hurtigt tilbage. Top professionel tilgang og webdesign, med stor forståelse for grafik, farver, content mm. Det hele spiller, og jeg har fået utrolig mange meget begejstrede tilbagemeldinger på min nye hjemmeside. I er velkomne til at tjekke min hjemmeside ud, så I selv kan få syn for sagen på Vogel Terapi.”

Charlotte BøjesVogel Terapi

“Det har en været en rigtig god oplevelse at få designet en ny hjemmeside til Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Vi har indtryk af, at Lægeweb har stor ekspertise og erfaring med at skabe hjemmesider til lægefaglige selskaber – processen har været hurtig strømlinet og resultatet uovertruffent!”

Samuel AzuzDansk Selskab for Klinisk Farmakologi

“Ruben Instituttets samarbejde med Webpedel startede med en meget god snak med ejeren Christian, der både gav sig god tid og oprigtigt var interesseret i vores projekt og den opgave der lå forude med udvikling af hjemmesiden. Vi har hele tiden haft en rigtig god sparring og da Ruben Instituttet endelig besluttede sig for at gå i gang, gik der ganske kort tid før vi havde de første udkast. Da det var en stor investering, at lave denne hjemmeside var det MEGET rart, at vi på intet tidspunkt følte os under pres. Vi havde og har stadig en god og frugtbar dialog. Designeren fra Webpedel har lavet nogle flotte udkast og fangede hurtigt det vi ønskede. Det efterfølgende samarbejde har været upåklageligt også selv om Ruben Instituttet i starten kontaktede Webpedel mange gange. Efterfølgende har Webpedel været behjælpelig med mange andre funktioner hvis det var knyttet til vore hjemmeside. Ruben Instituttet kan varmt anbefale Webpedel”

Erik LassenRuben Instituttet

“Vi har for nylig fået udviklet en ny hjemmeside af Webpedel, og vi er ekstremt tilfredse med resultatet. Hele processen har været professionel og effektiv.

Kommunikation og forståelse: Teamet hos Webpedel har været meget opmærksomme på vores behov og ønsker. Christian, deres direktør, var særligt god til at forstå vores krav og leverede en hjemmeside, der opfyldte vores forventninger i første forsøg.

Design og brugervenlighed: Den nye hjemmeside er både æstetisk tiltalende og nem at navigere. Designet er moderne, og funktionaliteten er fremragende.

Klarhed og priser: Webpedel er meget åbne omkring deres arbejdsbetingelser og priser. Der er ingen skjulte aftaler eller uventede ekstraomkostninger, hvilket har givet os stor tryghed gennem hele projektet.

Support og opfølgning: Efter lanceringen har Webpedel fortsat med at yde fantastisk support. De har hurtigt håndteret de få spørgsmål og justeringer, vi har haft, hvilket har gjort hele oplevelsen endnu bedre.”

Gummifugen

“Vi (dansk fertilitetsselskab) har benyttet Webpedel, de sidste mange år til at drifte vores hjemmeside, og i starten af 2024 har Webpedel stået for lancering af vores nye hjemmeside, med optimeret design og funktioner. Vi har i den forbindelse været yderst tilfreds med det produkt og den service Webpedel har ydet. De har gennem processen været meget professionelle, lyttende og effektive. Vi kan varmt anbefale dem til andre.”

Janni JeppesenDansk Fertilitetsselskab

“Vi brugte Webpedel til udvikling og design af Ekstern CFO's hjemmeside, og får desuden hjælp til løbende opdateringer af hjemmesidens backend såvel som frontend. Vi modtager altid god rådgivning og lynhurtig support, så vi ser frem til vores forsatte samarbejde!”

Louise GravgaardEkstern CFO

“Meget flot resultat! Fra første kontakt til Laegeweb har der været en god konstruktiv dialog i processen omkring udvikling og design af klinikkens hjemmeside. Tog lidt længere tid en ventet, men resultat var værd at vente på. Kan kun anbefale virksomheden.”

Signe

“Vi fik flyttet en hjemmeside til vores nye domæne vaeksaktier.dk. Her oplevede vi først og fremmest at Christian er meget serviceminded, og sørger for at forklare processerne, give opdateringer, søger viden ift. præcist hvad vi ønsker mv.. Derudover blev arbejdet udført gennem en weekend, som sådan set lå en uge før den første aftalte dato for overflytningen, da vi efterspurgte, om det var en mulighed at rykke tidshorisonten lidt frem. Vi er ovenud tilfredse med Christian og Webpedel, der har gjort sig fortjent til vores varmeste anbefalinger!”

Mikkelvaeksaktier.dk

“Samarbejdet med Lægeweb var smidigt og hele vejen igennem konstruktiv. Selvom vores egen bestyrelse ikke altid kunne overholde aftalte tidsplaner i processen, udvidste Christian og hans medarbejdere stor fleksibilitet. Vi modtog en god, effektiv rådgivning med gode forslag, og oplevede samtidig, at der blev lyttet til vores ønsker og input. Vi kan kun anbefale Lægeweb til andre videnskabelige selskaber.”

Andreas Schröder

“Foreningen har i flere år arbejdet sammen med Webpedel senest i forbindelse med udformning af ny hjemmeside. Christian og Asbjørn er i forløbet kommet med relevante input samtidig med, at de har været åbne for de ønsker og behov foreningen har. Hjemmesiden fremstår nu funktionel, brugervenlig samt oplysende om nyheder og arrangementer. Samarbejdet fungerer yderst tilfredsstillende, og ændringer/tilføjelser rettes fra dag til dag. En varm anbefaling herfra. Lise Reimers Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom”

Lise ReimersLandsforeningen for Prader-Willi Syndrom

“Vi har brugt Simple Digital til udvikling af vores app til styring af vores parkeringsanlæg og services. Igennem de seneste år, har vi lanceret flere nye releases, og hver gang har Simple været en værdifuld sparringspartner og leverandør. Jeg kan varmt anbefale dem som udviklingshus – og deres kompetencer ligger i den høje ende af skalaen.”

Crown Carpark Malaga

“Vi er rigtig glade for vores samarbejde med Simple Digital. Til dagligt varetager de hhv. vores drift og videreudvikling af webshoppen, samt projektstyring og markedsføring. Vi oplever Simple Digital som en samarbejdspartner, der tager ansvar og virkelig interesserer sig for vores forretning og engagerer sig i vores succes. De holder en tæt løbende dialog med os, og tilpasser strategien i takt med vores betydelig vækst og målsætninger.”

Ashkan Sairafianpour

“Tak til Simple Digital, for ny hjemmeside, og høj kvalitet af support, som altid udføres til højeste score. Vi er super tilfredse, og føler vi altid er en vigtig kunde. Vores nye hjemmeside, som er integreret med vores lager og ordresystem, løfter vores salg i en travl hverdag. TN Værktøjsslibnnig”

Jesper M SchrøderTN Værktøjsslibning

“Jeg er rigtig glad for Simple digital. Jeg har været kunde i flere år med både website og markedsføring på Google. I er altid søde at tale med og jeg kan mærke at jeres marketing virker. Min SEO går rigtig godt, så jeg anbefaler jer også til andre. Hilsen Tølløse lager og opbevaring”

Tølløse Lager og Opbevaring

“Vi er glade for vores hjemmeside vi har fået lavet af Simple Digital! God service – og deres support er hurtig når man har brug for hjælp. Vi har været kunde i 6 år – og kan vamt anbefale dem til andre virksomheder.”

Faxe Byggeservice ApS

“Kan virkelig anbefale Simple Digital, hvis man skal ha lavet en ny hjemmeside eller andre Digitale løsninger. Yders prof, dygtige og kompetente løsninger. Bare vi kunne give 6 stjerner. Kæmpe anbefalinger fra De Midt-sjællandske Landevejskroer”

De Midt-sjællandske Landevejskroer

“Morskaberne.dk har gennem årene modtaget virkelig god og kompetent vejledning i alle tilfælde vi haft brug Simple Digitals ydelser. Kan varmt anbefales!”

Gerth BerthelsenMorskaberne.dk

“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Simple Digital i forbindelse med udviklingen af vores nye hjemmeside, og jeg kan ikke andet end at give dem de bedste anbefalinger. Fra start til slut har deres team været både professionelle og imødekommende.

Kvalitet af arbejdet: Hjemmesiden er blevet designet med stor opmærksomhed på detaljerne. Designet er elegant, brugervenligt og lever op til alle vores krav og ønsker. Deres forståelse for moderne webdesign og funktionalitet er virkelig imponerende.

Kommunikation: Deres kommunikation har været fremragende. Jeg har altid følt mig godt informeret om projektets fremdrift, og de har været hurtige til at besvare mine spørgsmål. Deres evne til at lytte og tilpasse sig vores behov har gjort hele processen meget smidig.

Tidsramme: Projektet blev færdiggjort til tiden, uden at der blev gået på kompromis med kvaliteten. De er virkelig effektive, og det har været en stor lettelse at vide, at vi kunne stole på dem til at overholde deadlines.

Support: Efter lanceringen af hjemmesiden har Simple digital fortsat været der for os. De tilbyder hurtig og professionel support, hvilket gør det trygt at vide, at vi ikke står alene, hvis der opstår problemer.

Alt i alt har min oplevelse med Simple Digital været enestående. Jeg kan varmt anbefale dem til alle, der har brug for professionel webudvikling og design.”

Ole Madsen

Resultater der taler for sig selv

Hos Simple Digital behandler vi hjemmesiden som det, den er: et forretningskritisk aktiv med stort potentiale. Vi starter altid med jeres mål. Skal I have flere leads? Sælge mere? Styrke brandet? Derefter bygger vi den tekniske løsning, strukturen og indholdet, der leverer på målet.

  • Hjemmeside

Destination Bornholm

Integrationer
Data-integration KOEBT, MailChimp
Backend af webshop
WordPress, PHP
  • Hjemmeside

Falcon.io

Backend til website
WordPress, PHP
Andre teknologier
Typescript, SCSS, Webpack, jQuery, SVG Animations
  • Hjemmeside

Njord

Teknologier
WordPress, Frontend, JavaScript, Responsive
Resultater der taler for sig selv

Hurtig, brugbar, synlig og målbar

To kolleger drøfter krav til en ny hjemmeside ved mødebordet, den ene tager noter

Hastighed

En side, der hænger, mister folk i døren. Vi holder koden ren, billederne lette og hostingen i den rigtige størrelse, og hastigheden bliver dokumenteret i tal før og efter. 

Kolleger samlet om en lagkage med teksten Simple Digital set fra oven

Mobil og tilgængelighed

De fleste besøg sker fra en telefon, så designet starter dér og skalerer op. Vi følger WCAG, så siden også kan betjenes med tastatur og skærmlæser, og kravene til tilgængelighed rammer flere virksomheder år for år. 

To kolleger taler sammen over en bærbar computer under arbejdet med mobilvenlig hjemmeside udvikling

Synlighed i Google og AI-søgninger

Semantisk HTML, struktureret data og indhold, der svarer klart på det, folk leder efter. Det er byggearbejde, og det er billigst at gøre fra start. 

Medarbejder står afslappet ved mødebordet med blå stole på kontoret

Data og samtykke

GDPR, Consent Mode v2 og korrekt cookiehåndtering hører til leverancen, for henvendelser, der ikke kan måles, kan heller ikke blive flere. Og siden skal have besøg for at levere, så vi bygger den, så SEO, annoncering og content kan arbejde ovenpå fra første dag. 

Og om to år skal en ny kampagneside koste en eftermiddag, et nyt sprog en plan og en ny funktion et modul. Vi bygger, så udvidelser lægger sig oven på fundamentet, og dit eget team selv retter indhold. 

  • Hjemmeside

AskovFonden

Med både en multisite løsning i WordPress og en MobilePay Subscription integration, har AskovFonden opnået en brugervenlig hjemmeside som gør det nemt for NGO'en…

  • Hjemmeside

Amnesty International Danmark

Amnesty Internationals danske afdeling retter øjnene mod en enestående digital oplevelse for de besøgende. 1. fase er nu overstået, hvor 2. fase lige er…

  • Hjemmeside

Dansk Psykiatrisk Selskab

Twentyfour har udviklet en moderne og responsive hjemmeside til det lægevidenskabelige selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab. WordPress website med lækkert design.

  • Hjemmeside

Dansk Psykiatrisk Selskab

Twentyfour har udviklet en moderne og responsive hjemmeside til det lægevidenskabelige selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab. WordPress website med lækkert design.

Step by step

Foranalyse og strategi

Vi kortlægger mål, målgruppe og søgedata og ser på, hvad din nuværende side henter i dag. Ud af det kommer en plan for struktur, indhold og teknik, som du godkender først. 

Design og indhold

Designet bygger på jeres identitet og på den korteste vej til en henvendelse. Tekst og schema markup skrives, mens der designes, så ord og layout passer sammen fra start. 

Udvikling og test

Siden bygges på det valgte CMS og testes på hastighed, mobil, formularer, tracking og browsere. Du følger med på et testmiljø og godkender løbende. 

Go-live og drift

Vi lancerer med redirects og et teknisk SEO-tjek, og vores egen IT-afdeling overtager driften. Bagefter følger vi op på, om siden leverer det, planen lovede. 

FAQ

OFTE STILLEDE
SPØRGSMÅL

Antallet af sidetyper, mængden af indhold og eventuelle integrationer afgør prisen. Efter den første snak får du et fast tilbud på et defineret omfang, og ændringer undervejs godkender du, før de bliver bygget. 

Typisk 6 til 12 uger fra opstart til go-live. Den største variabel er, hvor hurtigt indhold og feedback kommer retur, og du får en tidsplan med faste datoer for design, udvikling, test og lancering fra start. 

WordPress er udbredt og fleksibelt, Webflow er stærkt til designtunge sider, og Umbraco passer til større organisationer med særlige krav. Vi anbefaler efter opgaven, og på siden om WordPress udvikling kan du se, hvordan vi arbejder med det mest brugte af dem. 

Ja. Søgeordsanalyse, sidestruktur og tekster kan ligge i projektet, skrevet til mennesker først og søgemaskiner samtidig. Har du selv tekster, bygger vi strukturen, så de kommer til deres ret. 

Indholdet flyttes struktureret, og 301-redirects sørger for, at placeringer og links følger med over på den nye side. Skal hele sitet samtidig skifte platform, har vi en fast proces for website migrering.

Teknisk SEO, schema markup og tracking er en del af byggeriet, og indeksering tjekkes ved go-live. Placeringer på konkurrenceprægede søgeord tager længere tid og bygges med løbende SEO-arbejde oven på det tekniske fundament. 

Vores egen IT-afdeling tager drift, hosting og support, så sikkerhed, backup og opdateringer er håndteret. Og vi følger op på, om siden henter de henvendelser, den blev bygget til. 

Din hjemmeside kan sikkert mere, end den gør

Vi gennemgår hastighed, mobil, teknisk SEO, tilgængelighed, tracking og om siden kan læses af AI-søgninger. Du får en prioriteret gennemgang og en anbefaling til, hvad der bør rettes først og implementeres. 

Jeg er interesseret i at høre mere om:
Telefon