Meta ads, der betaler sig

Vi bygger, måler og justerer dine Facebook ads og Instagram-annoncer efter, hvad din forretning skal opnå. Fra strategi og annoncemateriale til måling og rapportering.    

Meta Ads

Vækst, du kan skrue op for

For de fleste virksomheder er Facebook og Instagram det første sted, nye kunder møder brandet. Det gør kanalen til en salgsmotor: Når annoncerne henter kunder til en pris, der kan betale sig, bliver vækst en beslutning om at skrue op.


Konkurrencen på Meta afgøres i dag af, hvem der fodrer algoritmen bedst: skarpt annoncemateriale og rene konverteringsdata. Det er de to ting, vi bruger flest timer på, og det er der, forskellen på en dyr konto og en dygtig ligger. 

Ønsker du hjælp med content, så sidder vores erfarende content specialister klar.

Vi starter i, hvad annonceringen skal levere til din forretning, og arbejder bagud derfra. Det, der virker, får mere. Det, der ikke gør, bliver lavet om. Sådan får vi hver krone til at arbejde for din virksomheds ambition.

Salg før rækkevidde. Vi måler på køb, leads og omsætning. Likes er flødeskum.

Tal med en holdning. Du får rapport på de få tal, der betyder noget, og et klart bud på næste træk.

Dit eget hele vejen. Alt bygges i dine egne konti. Kører du en dag videre selv, tager du det hele med. 

Professionelle Meta Ads kendes på tre ting: data, algoritmen kan stole på, annoncemateriale i flere vinkler, og måling, der rækker ud over platformens egne tal. Resten er finpudsning.

META ADS :

Uge for uge: tal og justering

Vi følger tallene tæt, slukker det, der underleverer, og flytter budget til det, der beviser sig. Små justeringer hver uge slår store redningsaktioner hvert kvartal.

Altid nye vinkler i test

Der er nyt annoncemateriale på vej, mens det nuværende leverer. Så går væksten aldrig i stå på grund af trætte annoncer eller en mættet målgruppe.

Månedens rapport og sparring

Du får de få tal, der betyder noget, vores holdning til dem og et klart bud på næste træk. Du ved altid, hvad budgettet laver, og hvorfor.

Kvartalets retning

Vi løfter blikket sammen: sæson, nye produkter, kampagner på vej og mål for næste periode. Annonceringen følger din forretning, og planen bliver lagt derefter. 

To kolleger sidder i vindueskarmen med dåser og planlægger annoncerne

Mads Scriver

Student Assistant

Amalie Amtoft

Creative Brand Designer
Services

Strategi, annoncer og måling i samme hænder

Strategi og kontostruktur Færre kampagner med tydelige mål, bygget efter hvad du skal sælge, og hvem der skal købe. Budgettet lander der, hvor det arbejder hårdest for dig.

Annoncemateriale, der stopper scrollet Video, statiske formater og Reels i flere vinkler på samme budskab, testet mod hinanden. Du står tilbage med vindere, der kan skaleres.

Webshop og katalogannoncering Dit produktfeed kobles til Meta-kataloget, så dine bedst sælgende varer bliver vist til dem, der er tættest på at købe.

Leadannoncer og landingssider Leads lander hos dine sælgere, mens interessen stadig er varm. Koblet til dit CRM, så ingen henvendelser støver til i en indbakke.

Måling og server-side tracking Du kan se, hvilke annoncer der skaber salg, og flytte budgettet derefter. Sat op inden for rammerne af GDPR.

Test og skalering Når en opsætning beviser sig, skruer vi op. Du kender på forhånd det tal, den skal holde, og du ved, hvad vi gør, hvis den skrider.

Rapportering og sparring Få tal, klar holdning, næste træk. Du ved altid, hvad der sker med budgettet den kommende måned, og hvorfor.  

Ét team laver strategien, annoncerne og målingen. Derfor kan vi justere en annonce, et målepunkt og en landingsside i samme uge, og derfor venter du aldrig på en tredje leverandør.
   

Medarbejder taler i telefon ved skrivebordet om strategi og annoncer på Meta
Testimonials

DET SIGER VORES KUNDER

“Tidligere måtte vi annullere 3-4 procent af vores ordrer, fordi de bestilte varer reelt var udsolgt, men det undgår vi nu. Løsningen har virkelig forenklet vores hus, og vi er da stolte af, at folk i branchen roser vores website og kalder det for det mest tilgængelige og funktionelle website i branchen”

Henrik PedersenGA-Import A/S

“Løsningen er lavet for at effektivisere, og det fungerer fremragende. Vi slipper for en masse manuelle processer. Før brugte vi op til 70 minutter på administration af et kursus med 30 deltagere – nu bruger vi 10-15 minutter. Da vores systemer er integrerede, slipper vi også for en masse manuelle indtastninger i ERP-systemet og den risiko for fejl, der ligger i det. Det har givet en kæmpe effektiviseringsgevinst”

Mette KingodDanske Vandværker

“Vi ville netop ikke ligne de andre, og set med vores branches øjne er det et meget innovativt og kreativt site, og i den proces har Twentyfour i den grad hjulpet os. Blandt andet ved at råde os til at vælge et scrollsite i stedet for det traditionelle format”

Katrine SylvesterNJORD Lawfirm

“Det var dyrt at trykke og tog alt i alt 4 måneder at lave. Så inden vi fik det sendt ud, var en del af varerne allerede udsolgt eller udgået. Det gav os heller ikke mulighed for at præsentere de nyheder, der kom til i løbet af året, for vores kunder”

Anders Vendelbo ChristensenF&H of Scandinavia

“Og det er da også endt med, at hele partnerkredsen er blevet rigtig glade for resultatet.”

Sara V. L. StendevadJøp, Ove & Myrthu CPH

“De er gode til at strukturere og estimere opgaverne, så man ved, hvad man har at forholde sig til. Det skal tit gå stærkt, og selv om vi ikke er deres største kunde, så forventer vi, at der bliver taget hurtigt hånd om det, når vi siger, at det er kritisk – og det bliver der”

Claus BermannLederne

“Før kunne vi se hvilke søgeord, der gav leads, men nu kan vi følge dem gennem hele processen, så vi også kan se hvilke søgeord, der giver medlemmer i sidste ende. Tag for eksempel et ord som ’advokathjælp’. Det gav os en masse leads, men med det nye system kunne vi konstatere, at nærmest ingen af dem blev til medlemmer. Det var folk, der var på udkig efter gratis advokathjælp og ikke ønskede at være medlem. Nu kan vi fjerne de ineffektive søgeord og bruge både vores annoncekroner og vores phoneres tid mere effektivt”

Claus BermannLederne

“Det har givet markant vækst i forretningen. I løbet af de første 6 måneder er vi vækstet med 40 procent. Der er mere end 1.000 håndværkere tilknyttet og 40-50.000 besøgende om måneden nu. Vi har blandt andet lagt vægt på at gøre websitet så brugervenligt som muligt, og der har Twentyfour været en vigtig samarbejdspartner i forhold til at nå i mål.”

Kasper HvidHåndværker.dk

“Vi er meget tilfredse med det nye system, som Twentyfour har udviklet. Det gør mange af vores processer meget nemmere.”

Jan LundSlagter Lund

“I forbindelse med opstarten af min virksomhed Treschow Advokatfirma, har Simple Agency Group været en uvurderlig samarbejdspartner. Fra day one har samarbejdet været exceptionelt. De har på rekordtid hjulpet med at skabe alt det, der skulle til indenfor IT og Web, så jeg kunne være up and running fra dag ét.

I den forbindelse har de leveret en professionel, effektiv og værdifuld proces fra start til slut. Jeg kan varmt anbefale dem til alle, der har brug for kompetente IT-løsninger. Derfor er de også stadig med på min og min virksomheds rejse.”

Helene TreschowTreschow Advokatfirma

“Vi har i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og Foreningen for Yngre Onkologer haft et fantastisk godt samarbejde med Lægeweb omkring sammenlægning og udvikling af vores nye hjemmeside ONKOLOGI.DK. Vi oplevede top-professionel vejledning i både stort og småt, og i særdeleshed i de mange valg, der skule træffes i processen, lige fra valg af design, logo, udvikling af forside-video samt alt det tekniske behind-the-lines. Lægeweb har en god forståelse for, hvad vi som lægefaglige selskaber har brug for, ligesom der er stor lydhørhed overfor de ønsker vi havde til den nye hjemmeside. Stor anbefaling herfra.”

DSKODansk Selskab for Klinisk Onkologi

“Jeg har kæmpet med min hjemmeside i næsten 6 mdr. og INGEN andre eksperter har kunnet hjælpe med at løse udfordringen, udover Christian. Faktisk tog det ham blot 5 min at gennemskue, hvad udfordringen skyldes og hvad læsningen på dette kunne være. Udover et meget kompetent møde i tlf, oplevede jeg også et stærkt nærvær, idet Christian tog sig tid til at forklare og fortælle, så jeg fik forståelse for, hvad der var på spil. Jeg er utrolig glad for at jeg tog kontakt til webpedel og jeg er ikke i tvivl om, hvem jeg tager kontakt til fremadrettet ved nye udfordringer med min hjemmeside. TAK for et meget kompetent og nærværende møde!”

Arta Jelliqi

“Christian v. LægeWeb var, fra første uforpligtende samtale til færdig hjemmeside, oprigtigt interesseret i mine ønsker for min praksis og fik hurtigt forståelsen af hvor jeg ville hen. Vi kom hurtigt i gang, og holdt flere online designmøder undervejs. Christian var under helt forløbet tilgængelig og svarede hurtigt tilbage. Top professionel tilgang og webdesign, med stor forståelse for grafik, farver, content mm. Det hele spiller, og jeg har fået utrolig mange meget begejstrede tilbagemeldinger på min nye hjemmeside. I er velkomne til at tjekke min hjemmeside ud, så I selv kan få syn for sagen på Vogel Terapi.”

Charlotte BøjesVogel Terapi

“Det har en været en rigtig god oplevelse at få designet en ny hjemmeside til Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Vi har indtryk af, at Lægeweb har stor ekspertise og erfaring med at skabe hjemmesider til lægefaglige selskaber – processen har været hurtig strømlinet og resultatet uovertruffent!”

Samuel AzuzDansk Selskab for Klinisk Farmakologi

“Ruben Instituttets samarbejde med Webpedel startede med en meget god snak med ejeren Christian, der både gav sig god tid og oprigtigt var interesseret i vores projekt og den opgave der lå forude med udvikling af hjemmesiden. Vi har hele tiden haft en rigtig god sparring og da Ruben Instituttet endelig besluttede sig for at gå i gang, gik der ganske kort tid før vi havde de første udkast. Da det var en stor investering, at lave denne hjemmeside var det MEGET rart, at vi på intet tidspunkt følte os under pres. Vi havde og har stadig en god og frugtbar dialog. Designeren fra Webpedel har lavet nogle flotte udkast og fangede hurtigt det vi ønskede. Det efterfølgende samarbejde har været upåklageligt også selv om Ruben Instituttet i starten kontaktede Webpedel mange gange. Efterfølgende har Webpedel været behjælpelig med mange andre funktioner hvis det var knyttet til vore hjemmeside. Ruben Instituttet kan varmt anbefale Webpedel”

Erik LassenRuben Instituttet

“Vi har for nylig fået udviklet en ny hjemmeside af Webpedel, og vi er ekstremt tilfredse med resultatet. Hele processen har været professionel og effektiv.

Kommunikation og forståelse: Teamet hos Webpedel har været meget opmærksomme på vores behov og ønsker. Christian, deres direktør, var særligt god til at forstå vores krav og leverede en hjemmeside, der opfyldte vores forventninger i første forsøg.

Design og brugervenlighed: Den nye hjemmeside er både æstetisk tiltalende og nem at navigere. Designet er moderne, og funktionaliteten er fremragende.

Klarhed og priser: Webpedel er meget åbne omkring deres arbejdsbetingelser og priser. Der er ingen skjulte aftaler eller uventede ekstraomkostninger, hvilket har givet os stor tryghed gennem hele projektet.

Support og opfølgning: Efter lanceringen har Webpedel fortsat med at yde fantastisk support. De har hurtigt håndteret de få spørgsmål og justeringer, vi har haft, hvilket har gjort hele oplevelsen endnu bedre.”

Gummifugen

“Vi (dansk fertilitetsselskab) har benyttet Webpedel, de sidste mange år til at drifte vores hjemmeside, og i starten af 2024 har Webpedel stået for lancering af vores nye hjemmeside, med optimeret design og funktioner. Vi har i den forbindelse været yderst tilfreds med det produkt og den service Webpedel har ydet. De har gennem processen været meget professionelle, lyttende og effektive. Vi kan varmt anbefale dem til andre.”

Janni JeppesenDansk Fertilitetsselskab

“Vi brugte Webpedel til udvikling og design af Ekstern CFO's hjemmeside, og får desuden hjælp til løbende opdateringer af hjemmesidens backend såvel som frontend. Vi modtager altid god rådgivning og lynhurtig support, så vi ser frem til vores forsatte samarbejde!”

Louise GravgaardEkstern CFO

“Meget flot resultat! Fra første kontakt til Laegeweb har der været en god konstruktiv dialog i processen omkring udvikling og design af klinikkens hjemmeside. Tog lidt længere tid en ventet, men resultat var værd at vente på. Kan kun anbefale virksomheden.”

Signe

“Vi fik flyttet en hjemmeside til vores nye domæne vaeksaktier.dk. Her oplevede vi først og fremmest at Christian er meget serviceminded, og sørger for at forklare processerne, give opdateringer, søger viden ift. præcist hvad vi ønsker mv.. Derudover blev arbejdet udført gennem en weekend, som sådan set lå en uge før den første aftalte dato for overflytningen, da vi efterspurgte, om det var en mulighed at rykke tidshorisonten lidt frem. Vi er ovenud tilfredse med Christian og Webpedel, der har gjort sig fortjent til vores varmeste anbefalinger!”

Mikkelvaeksaktier.dk

“Samarbejdet med Lægeweb var smidigt og hele vejen igennem konstruktiv. Selvom vores egen bestyrelse ikke altid kunne overholde aftalte tidsplaner i processen, udvidste Christian og hans medarbejdere stor fleksibilitet. Vi modtog en god, effektiv rådgivning med gode forslag, og oplevede samtidig, at der blev lyttet til vores ønsker og input. Vi kan kun anbefale Lægeweb til andre videnskabelige selskaber.”

Andreas Schröder

“Foreningen har i flere år arbejdet sammen med Webpedel senest i forbindelse med udformning af ny hjemmeside. Christian og Asbjørn er i forløbet kommet med relevante input samtidig med, at de har været åbne for de ønsker og behov foreningen har. Hjemmesiden fremstår nu funktionel, brugervenlig samt oplysende om nyheder og arrangementer. Samarbejdet fungerer yderst tilfredsstillende, og ændringer/tilføjelser rettes fra dag til dag. En varm anbefaling herfra. Lise Reimers Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom”

Lise ReimersLandsforeningen for Prader-Willi Syndrom

“Vi har brugt Simple Digital til udvikling af vores app til styring af vores parkeringsanlæg og services. Igennem de seneste år, har vi lanceret flere nye releases, og hver gang har Simple været en værdifuld sparringspartner og leverandør. Jeg kan varmt anbefale dem som udviklingshus – og deres kompetencer ligger i den høje ende af skalaen.”

Crown Carpark Malaga

“Vi er rigtig glade for vores samarbejde med Simple Digital. Til dagligt varetager de hhv. vores drift og videreudvikling af webshoppen, samt projektstyring og markedsføring. Vi oplever Simple Digital som en samarbejdspartner, der tager ansvar og virkelig interesserer sig for vores forretning og engagerer sig i vores succes. De holder en tæt løbende dialog med os, og tilpasser strategien i takt med vores betydelig vækst og målsætninger.”

Ashkan Sairafianpour

“Tak til Simple Digital, for ny hjemmeside, og høj kvalitet af support, som altid udføres til højeste score. Vi er super tilfredse, og føler vi altid er en vigtig kunde. Vores nye hjemmeside, som er integreret med vores lager og ordresystem, løfter vores salg i en travl hverdag. TN Værktøjsslibnnig”

Jesper M SchrøderTN Værktøjsslibning

“Jeg er rigtig glad for Simple digital. Jeg har været kunde i flere år med både website og markedsføring på Google. I er altid søde at tale med og jeg kan mærke at jeres marketing virker. Min SEO går rigtig godt, så jeg anbefaler jer også til andre. Hilsen Tølløse lager og opbevaring”

Tølløse Lager og Opbevaring

“Vi er glade for vores hjemmeside vi har fået lavet af Simple Digital! God service – og deres support er hurtig når man har brug for hjælp. Vi har været kunde i 6 år – og kan vamt anbefale dem til andre virksomheder.”

Faxe Byggeservice ApS

“Kan virkelig anbefale Simple Digital, hvis man skal ha lavet en ny hjemmeside eller andre Digitale løsninger. Yders prof, dygtige og kompetente løsninger. Bare vi kunne give 6 stjerner. Kæmpe anbefalinger fra De Midt-sjællandske Landevejskroer”

De Midt-sjællandske Landevejskroer

“Morskaberne.dk har gennem årene modtaget virkelig god og kompetent vejledning i alle tilfælde vi haft brug Simple Digitals ydelser. Kan varmt anbefales!”

Gerth BerthelsenMorskaberne.dk

“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Simple Digital i forbindelse med udviklingen af vores nye hjemmeside, og jeg kan ikke andet end at give dem de bedste anbefalinger. Fra start til slut har deres team været både professionelle og imødekommende.

Kvalitet af arbejdet: Hjemmesiden er blevet designet med stor opmærksomhed på detaljerne. Designet er elegant, brugervenligt og lever op til alle vores krav og ønsker. Deres forståelse for moderne webdesign og funktionalitet er virkelig imponerende.

Kommunikation: Deres kommunikation har været fremragende. Jeg har altid følt mig godt informeret om projektets fremdrift, og de har været hurtige til at besvare mine spørgsmål. Deres evne til at lytte og tilpasse sig vores behov har gjort hele processen meget smidig.

Tidsramme: Projektet blev færdiggjort til tiden, uden at der blev gået på kompromis med kvaliteten. De er virkelig effektive, og det har været en stor lettelse at vide, at vi kunne stole på dem til at overholde deadlines.

Support: Efter lanceringen af hjemmesiden har Simple digital fortsat været der for os. De tilbyder hurtig og professionel support, hvilket gør det trygt at vide, at vi ikke står alene, hvis der opstår problemer.

Alt i alt har min oplevelse med Simple Digital været enestående. Jeg kan varmt anbefale dem til alle, der har brug for professionel webudvikling og design.”

Ole Madsen

Ikke to CASES ER ens. Her er tre, vi har kørt.

  • Marketing

Frederiksdal Kirsebærvin

Markant profitabel vækst i 2025

  • Marketing

Noun Studio

Profitabel vækst gennem datadrevet annoncering

  • Marketing
  • Webshop

Bræt og Brikker

Digital vækst gennem webshop og annoncering

Meta Ads

Det, der skiller en dyr konto fra en dygtig

Kolleger holder gafler og tallerkener klar om en opskåret lagkage

Rene data, billigere kunder

Meta finder købere efter de signaler, den får. Vi sørger for, at signalet er rent, så algoritmen finder de rigtige hurtigere og til en lavere pris.

Teknikken bag hedder Conversions API og Consent Mode v2. Det vigtigste for dig er, at opsætningen holder inden for GDPR og gør hver klik-krone klogere.

Medarbejder taler i telefon ved skrivebordet om datagrundlaget bag Meta Ads

Annoncen er den største knap at dreje på

Målgrupperne er i høj grad mere og mere automatiserede, så algoritmen ser på indhold og annoncerne er lige pludselig et langt vigtigere målretningsredskab.

Vi holder altid flere vinkler i luften, for det er hurtigere at finde en ny vinder end at finpudse en taber.

To kolleger arbejder side om side med annoncemateriale til Meta Ads og griner sammen

En konto, du kan planlægge efter

Vi samler budgettet i færre kampagner med tydelige mål.

Det giver en konto, der reagerer forudsigeligt, når du skruer op, og som kan lægges ind i et budget uden krydsede fingre.

Medarbejder ringer op fra en gammel drejeskivetelefon, mens Meta strukturen drøftes

Vi tror på kasseapparatet

Meta tæller sine egne konverteringer generøst. Det er blevet bedre, men vi holder altid platformens tal op mod GA4 og din faktiske omsætning, så beslutningerne bliver truffet på det, der er kommet ind i kassen. Ingen data er perfekt, heller ikke vores. Men vi ved, hvad vi kan stole på, og siger til, når et tal skal tages med et gran salt. 

To kolleger skitserer på en flipover, mens målingen bag Meta Ads bliver lagt fast

Skalering uden at tabe pusten

Vækst går oftest i stå, når annoncematerialet er brugt op, eller målgruppen er mæt.

Derfor holder vi nye vinkler i test, mens de nuværende leverer.

Sammen beslutter vi ud fra tallene, hvor godt en kampagne skal performe før den får mere budget.

Ofte stillede
spørgsmål

De første salg og leads kommer typisk inden for de første uger, men det første reelle billede har vi efter en fuld måned. Kampagnerne skal ud af indlæringsfasen og igennem nok konverteringer, før tallene er til at handle på. Vi siger til undervejs, hvad der er signal, og hvad der er støj. 

Ja, i de fleste tilfælde. Annoncerne købes i samme system, og Meta fordeler visningerne mellem Facebook, Instagram, Reels og Stories efter, hvor de leverer bedst. Vi vælger formater, der fungerer begge steder, og lader tallene bestemme fordelingen bagefter.

Vi overtager din eksisterende konto frem for at starte forfra. Historikken og de data, Meta har opsamlet, er værd at beholde. Vi gennemgår struktur, målinger og annoncemateriale, retter det, der trækker ned, og lader det, der leverer, køre videre imens. 

Strategi, kampagneopsætning, annoncemateriale, måling og rapportering kan alle inkluderes. Vi laver annoncerne, holder øje med tallene og justerer undervejs. Nogen ønsker selv at bidrage med at lave annoncer, mens andre ønsker at vi står for det hele. Sammen sammensætter vi den pakke der giver bedst værdi for dig og din virksomhed.

Du har adgang til din egen annoncekonto hele vejen, og alt, vi bygger, ligger i dine egne konti. Vælger du en dag at køre videre selv, tager du det hele med. 

Ja, med en opsætning, der er bygget til det. Med Conversions API sendes konverteringerne fra din server til Meta, og Consent Mode v2 styrer, hvad der må måles. Vi holder tallene op mod GA4 og din omsætning, så du kan træffe beslutninger på et grundlag, du kan stole på. 

Der går arbejdet fra opbygning til at finde de næste procenter. Nye vinkler i annoncematerialet, nye målgrupper og skalering af det, der beviser sig. Du får rapportering på de aftalte tal og en fast snak om, hvad vi gør ved dem. Du ved hver måned, hvad vi arbejder på, og hvorfor. 

Leverer Meta for din virksomhed?

HVis du er i tvivl, så lad os tjekke det for dig. Et tjek af annoncekontoen dækker kontostruktur og budgetfordeling, kvaliteten af de data, der sendes til Meta via Pixel og Conversions API, samtykkeopsætningen, produktfeedet og antallet af aktive annoncevinkler. Vi holder Metas tal op mod GA4 og din omsætning. Du får at vide, om kontoen kører fint, eller hvad vi vil rette først, og hvad det realistisk kan flytte.  

Jeg er interesseret i at høre mere om:
Telefon